Broder FRODDENSEN

♂ Broder FRODDENSEN

Eigenschaften

Art	Wert	Datum	Ort	Quellenangaben
Name	Broder FRODDENSEN
Beruf	Ejer af godset Toftum
Beruf	Ridder
title	Adlet\|blev den 9. April 1480 for sin Troskab under Stridighederne mellem Kongen og hans bror Gerhard, adlet af Christian I.

Ereignisse

Art	Datum	Ort
Geburt	1430	Emmelsbüll sogn, Toftum, Wiedingharde nach diesem Ort suchen
Taufe	1430	Emmelbøls, Tofttum nach diesem Ort suchen
Tod	1480	Emmersbøl sogn, vidding Herred, Tønder Amt, Tyskland nach diesem Ort suchen
Heirat

Eltern

Frodde NN

Ehepartner und Kinder

Heirat	Ehepartner	Kinder
	Inge HUNWARDS	1460 Lèudde Lüdde BRODERSEN ♂ 1460 Andreas FRODDESEN ♂ 1460 V�bner Frodde BRODERSEN EJER AF TOFTUM, TIP 10 ♂ 1465 Frode FRODESEN ♂ 1470 Frodde BRODERSEN ♂

Notizen zu dieser Person

Væbner, ejer af Toftum (Emmelsbøl sogn), nævnt 1512. Til stamgodset Toftum, Emmelsbøl sogn, Hviding herred.

Frodde Brodersen er født omkring 1460 paa Toftum i Emmelsbøl sogn, men hvornaar han døde, vides ikke. Han var gift to gange, men navnene paa hustruerne kendes heller ikke, blot ved vi, at han havde mindst 7 børn, og at der var 3 børn i første ægteskab, nemligCatrina, gift med Marten Magnussen til Uphusum i Borde-lum sogn, Sdr. Gøs herred, Bernd, der boede i Husum, og Agneta, gift med Carsten Andersen, borgmester i Tønder. I øvrigt ved vi, at den ældste af de tre nævnte børn, Catrina, i sit ægteskab havde datteren Mette, der ca. 1550 blev gift med Hertug Hans den Ældres raad og amtmand over Tønder amt Bendix von Ahlefeldt, efter hvis død 1579hun indgik nyt ægteskab med Hans von der Wisch, amtmand over Tønder amt fra 1604 til 1624.

Frodde Brodersen overtog efter faderen stamgodset Toftum, som derpaa omkring 1520-1530 afstodes tilsønnen Andreas (ane 3114).

Sønnen fra Frodde Brodersens første ægteskab, Bernd Frodsen, nævnes fra ca. 1522 som herredsfoged i Sdr. Gøs herred. Allerede meget tidligt bosatte Bernd Frodsensig i Husum, hvor han blev en af reformationstidens mest markante personligheder. Han maa saaledes have boet her nogen tid, før han blev herredsfoged, idet han allerede den 30. september 1520 nævnes her. Før 1530 lod han opføre en stor og overordentlig smuk beboelsesejendom, det saakaldte "Frodsenhus", hvis gavlside var udsmykket med talrige sandstens-dekorationer. Huset laa i "første kvarter" i Husum paa nordsiden af den nuværende Grossestrasse. Her boede han indtil 1545, og senere overgik huset til sønnen Hans, der boede her, indtil han i 1585 gik konkurs, hvorefter huset købtes afhertug Adolph af Gottorp.

(Knud Gether: "Middelalder-Familier i Flensborg og Nordfrisland .....").

1480 fik han i Husum af Christian I. skænket "friheden sammen med andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmmærke".

Tildelingen af adelstitlen og vaabnet (Fig.) skete, ifølge dokumentet, paa grund af "særlig gunst og naade",som belønning for ydede tjenester under grev Gerhard's sidste fortvivlede opstand, der udgik fra Husum i efteraaret 1472, imod sin kongelig Broder, Christian I. (se Haying Paysen) (Rep. Dipl. Reg. Dan. Med., 2, 3, 73):

9. april 1480.

"Wii Christiernn koningh gheuen umme truwen denstes willen, als unse leue getruwe undersate in Horsbul herde in unser vogedien Lutken Tunderen Broder Fruddensson uns gedan hefft unde he unde syne eeliken eruen uns don scholen, em unde synen eeliken kindeseruen fryheyde glyck anderen ritteren unde knechten unses hertighdomes Slesswick mit schilt, helmunde helmteken unde mit dessem wapen als eynen schilt mit eyneme roden velde, darane eyn mit baer swerth dwerss im schilde, dat scharpe van deme swerde bouen unde den knopp beneden ime schilde unde uppe deme helme eyn jungfrowen borstbilde with unde roth gekledet mit uthgeslagen haren in eyneme rosenkrantze, de rosen with unde roth durchgemischet unde dersuluen varwe eyn rosenkrantz der jungfrowen uppe dat houet, unde de jungfrowen schal mit uthgestreckeden arme bouen dat houet holden in de lenge de mit beyden henden van ander eyn with baer swerth, in aller mathe, als hiirinne gemalet steyt.Vorbeden hiirumme ernsthafftigen allen unsen rederen, gudemannen, amptluden, vogeden, derneren unde undersaten unde allen den jennen, de umme unnsent willen don unde laten scholen, Broder Fruddenssonunde syne eruen hiirenbouen to hinderende under unnsen konigliken hulden unde gnaden. Unse koninglike secret. Gegeuen in unsem bleke Husem

ame deme sondage quasimodogeniti."

Oversat:

"9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred i Lille Tønder fogden, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende vaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet for neden, og paa hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet haar i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det staar malet her. Det er herefter forbudt for alle raader, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersaatter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor naade, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongeligsegl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti."

Det fremgaar ikke af dokumentet hvori "Friheden sammen med andre riddere og væbnere" skulle bestaa, men i lignende ældre danske adelsbreve, nævnes udtrykkeligt skattefriheden: dog kun for bestemte besiddelser. Tydeligere er det udtrykt i den stadfæstelse, som hertug Hans den Ældre, paa Nordstrand den 29. april 1547, gav sønnesønnerne Bernd Froddessen (Bernd Frodsen) og Andreas Frodsen, og hvori det fastslaas, at Christian I. i 1480 gjorde "de Frodsens" til "Frimænd", begavet med skjold og hjelm, saaledes at de og deres arvinger "keine överschatt mit eren Lansten und Dehnen geven, sunder mit Rossdenst und sunsten nergende mehr alse ondere von Adel mit uthgevende Landbede und sunst von densuluen dohn undt to donnende

vorplichtet scholen".

Til stamgodset Toftum hørte, medens Broder Froddenssen levede ialt 10 gaarde og 6 mindre landbrug, der laa i henholdsvis Toftum, Horsbøl, Dagebøl, Glamsbøl, "up der Wisch", Phonskog, "Tho Stede" og "up den Dyck", og for disse gaarde maatte han, eftersom de alle laa i marsksognene, i henhold til en gammel bestemmelse, betale 10 mark i "Kohschatt" til Lütke (Lille) Tønder slot.

Navnet paa Broder Froddenssen's hustru kendes ikke, men af det foreliggende materiale fremgaar det, at han i sit ægteskab, foruden efternævnte to sønner, tilsyneladende havde en tredie søn, Hans Brodersen, der var herredsfoged i Sønder Gøs herred og som 23. februar 1461 modtog "Privilegienbrief". 1473 skænkede kongen ham og hans hustru Anna, som belønning for, at han ikke havde tilsluttet sig opstanden s.aa., de konfiskerede godser, der havde tilhørt Kampen Knudzen i Hattsted marsk, et fladt, mindre godt marskland, umiddelbart nordvest for Husum (se Haying Paysen).

Børn. 1) Lüdde Brodersen 2) Frodde Brodersen

OBS: Der menes at være et slægtsskab til Joachim Breide (nævnt 1462), og der kan ANERNE med stor sikkerhed føres tilbage til Kong Gorm den Gamle.

Navnet paa hans hustru kendes ikke, men i ægteskabet synes han foruden sønnen Frodde endvidere at have haft sønnerne Ludde og Hans. Sidstnævnte var herredsfoged i Sdr. Gøs herred og modtog 1473 sammen med hustruen af kongen nogle konfiskerede jordarealer i marsken nordvest for Husum som belønning for, at han ikke havde tilsluttet sit opstanden samme aar.

Broder Froddensen var ejer af stamgodset Toftum, beliggende umiddelbart sydvest for landsbyen Emmelsbøl i Hviding herred, Nordfrisland. Godset bestod da af 10 gaarde og 6 mindre landbrug, som blandt andet var beliggende i Toftum, Horsbøl, Dagebøl og Glamsbøl. Da alle gaarde var beliggende i marsksogne, maatte Broder Froddensen i henhold til en gammel bestemmelse betale 10 mark i koskat til Lille Tønder Slot.

I 1480 fik Broder Froddensen i Husum af kong Christian I skænket "friheden sammen med andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm oghjelmmærke". Tildelingen af adelstitel og vaaben skete i følge det til Broder Froddensen udstedte adelsbrev paa grund af "særlig gunst og naade" og som belønning for at have støttet kongen og ydet ham tjenester, da grev Gerhard i efteraaret 1472 rejste en opstand imod kongen med udgangspunkt i Husum. Baggrunden for den historie var, at kong Christians bror Gerhard, der fra 1466 var statholder i Slesvig-Holsten, i 1470 rejste marskbønderne langs Elben til oprør. Oprøret blev slaaet ned, og kongen lod sin bror fængsle, men løslod ham efter 3 ugers fangenskab, hvorefter grev Gerhard atter i 1472 forsøgte et nyt almueoprør i Slesvig-Holsten. Oprøret blev slaaet ned med haard haand, og han selv maatte flygte, medens hans tilhængere blev grusomt straffet.

I Broder Froddensens adelsbrev hedder det i oversættelse:

"9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred i Lille Tønder fogderi, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende vaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet forneden, og paa hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet haar i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det staar malet her. Det er herefter forbudt for alle raader, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersaatter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor naade, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongelige segl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti."

Det fremgaar ikke af adelsbrevet hvori den omtalte frihed skullebestaa, men af andre danske adelsbreve fremgaar klart, at der er tale om skattefrihed for bestemte besiddelser, hvilket ogsaa præciseredes yderligere, da hertug Hans den Ældre i 1547 gav Broder Froddensens to sønnesønner Bernd og Andreas Frodsen (ane 3114) en skriftlig stadfæstelse paa adelsskabet og de dermed følgende rettigheder.

(Knud Gether: "Middelalder-Familier i Flensborg og Nordfrisland....")

Broder Froddensen, * omkr. 1430 i Tyskland (Emmelsbüll Sogn (Toftum) Wiedingharde), † efter 1480 i Tyskland (Emmelsbüll Sogn (Toftum) Wiedingharde). Modtog 9. april 1480 adelsbrev af kong Christian I for sine tjenester under grev Gerharts oprør 1472.

Ejer af stamgodset Toftum, beliggende umiddelbart sydvest for landsbyen Emmelsbøl i Viding herred, Tønder amt, hvor Vedder Ingghensen Frese, farfader til slægten Gether's stammoder, Metta Frese, stadig boede i 1543 , skal have været Herredsfoged i Horsbøl herred.

1480 fik han i Husum af Christian I. skænket "friheden sammen med andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmmærke".

Tildelingen af adelstitlen og vaabnet skete, ifølge dokumentet, paa grund af "særlig gunst ognaade", som belønning for ydede tjenester under grev Gerhard's sidste fortvivlede opstand, der udgik fra Husum i efteraaret 1472, imod sin kongelig Broder, Christian I. (se Haying Paysen) (Rep. Dipl. Reg. Dan. Med., 2, 3, 73):

9. april 1480.

"Wii Christiernn koningh gheuen umme truwen denstes willen , als unse leue getruwe undersate in Horsbul herde in unser vogedien Lutken TunderenBroder Frud densson uns gedan hefft unde he unde syne eeliken eruen uns don scholen, em unde synen eeliken kindeseruen fryheyde glyck anderen ritteren unde knechten unses hertighdomes Slesswick mit schilt, hel m unde helmteken unde mit dessem wapen als eynen schilt mit eyneme roden velde, darane eyn mit baer sw erth dwerss im schilde, dat scharpe van deme swerde bouen unde den knopp beneden ime schilde unde uppe deme helme eyn jungfrowen borstbilde with unde roth gekledet mit uthgeslagen haren in eyneme rosenkrantze, de rosen with unde roth durchgemischet unde dersuluen varwe eyn rosenkrantz der jungfrowen uppe dat houet, unde de jungfrowen schal mit uthgestreckeden arme bouen dat houet holden in de lenge de mit beyden henden van ander eyn with baer swerth, in aller mathe, als hiirinne gemalet steyt. Vorbeden hiirumme ernsthafftigen allen unsen rederen, gudemannen, amptluden, vogeden, derneren unde undersaten unde allen den jennen, de umme unnsent willen don unde laten scholen, BroderFruddensson unde syne eruen hiirenbouen to hinderende under unnsen konigliken hulden unde gnaden. Unse koninglik esecret. Gegeuen in unsem bleke Husem ame deme sondage quasimodo geniti."

Oversat:

"9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred i Lille Tønder fogden, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han oghans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende vaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet for neden, og paa hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet hår i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det står malet her. Det er herefter forbudt for alle råder, gudem��nd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersåtter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor nåde, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongelig segl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodo geniti."

Det fremgaar ikke af dokumentet hvori "Friheden sammen med andre riddere og væbnere" skulle bestå, men i lignende ældre danske adelsbreve, nævnes udtrykkeligt skattefriheden: dog kun for bestemte besiddelser. Tydeligere er det udtrykt i den stadfæstelse, som hertug Hans den ældre, på Nordstrand den 29. april 1547, gavsønnesønnerne Bernd Froddessen (Bernd Frodsen) og Andreas Frodsen, og hvori det fastslaas, at Christian I. i 1480 gjorde "de Frodsens" til "Frimænd", begavet med skjold og hjelm, saaledes, at de og deres arvinger "keine överschatt mit eren Lansten und Dehnen geven, sunder mit Rossdenst und sunsten nergende mehr alse ondere von Adel mit uthgevende Landbede und sunst von densuluen dohn undt todonnende vorplichtet scholen".

Til stamgodset Toftum hørte, medens Broder Froddenssen levede ialt 10 gaarde og 6 mindre landbrug, der lå i henholdsvis Toftum, Horsbøl, Dagebøl, Glamsbøl, "up der Wisch", Phonskog, "Tho Stede" og "up den Dyck", og for disse gårde måtte han, eftersom de alle lå i marsksegnene, i henhold til en gammel bestemmelse, betale 10 mark i "Kohschatt" til Lütke(Lille) Tønder slot.

Navnet paa Broder Froddenssen's hustru kendes ikke, men af det foreliggende materiale fremgaar det, at han i sit ægteskab, foruden efternævnte to sønner, tilsyneladendehav de en tredie søn, Hans Brodersen, der var herredsfoged i Sønder Gøs herred og som 23. februar 1461 modtog "Privilegienbrief". 1473 skænkede kongen ham og hans hustru Anna, som belønning for,at han ikke havde tilsluttet sig opstanden s.år., de konfiskerede godser, der havde tilhørt Kampen Knudzen i Hattsted marsk, et fladt, mindre godt marskland, umiddelbart nordvest for Husum (se Haying Paysen).

Børn. 1) Lüdde Brodersen 2) Frodde Brodersen

OBS: Der menes at være et slægtsskab til Joachim Breide (næ vnt 1462), og der kan ANERNE med stor sikkerhed føres tilbage tilKong Gorm den Gamle. Han blev gift med bopæl (familie) i Toftum, Emmersbøl, ukendt.

Noter : Han var ejer af stamgodset Toftum sydvest for Emmesbøl i Vinding Herred, Tønder Amt.

1480 skænkede Christian I ham "friheden sammen med de andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold og hjelm og hjelmsmærke" i Husum. Sandsynligvis som belønning for tjenester under Grev Gerhards opstand.

Godest bestod af 10 gårde og 6 mindre landbrug i Toftum, Horsbøl, Dagsbøl, Glamsbøl, Up der Wish osv. osv.

Fik adelsbrev af Kong Christian I af Danmark i 1480

Noter : Nævnt som "Toftings Bror".

28. juli 1337 bad han via biskopen af Slesvig om pavelig tilladelse til at gifte sig med sin nære slægtning, Inge Hunwards

Notas

1480 fik han i Husum af Christian I. skænket "frihedensammen med andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmmærke".

Tildelingen af adelstitlen og vaabnet (Fig.) skete, ifølge dokumentet, paa grund af "særlig gunst og naade", som belønning for ydede tjenester under grev Gerhard's sidste fortvivlede opstand, der udgik fra Husum i efteraaret 1472, imod sin kongelig Broder, Christian I. (se Haying Paysen) (Rep. Dipl. Reg. Dan. Med., 2, 3, 73):

9. april 1480.

"9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred iLille Tønder fogden, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende vaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet for neden, og paa hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet haar i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det staar malet her. Det er herefter forbudt for alle raader, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersaatter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor naade, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongelig segl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti."

vorplichtet scholen".

Til stamgodset Toftum hørte, medens Broder Froddenssen levede ialt 10 gaarde og 6 mindre landbrug, der laa i henholdsvis Toftum, Horsbøl, Dagebøl, Glamsbøl, "up der Wisch", Phonskog, "Tho Stede" og "up den Dyck", og for disse gaarde maatte han, eftersom de alle laa i marsksognene,i henhold til en gammel bestemmelse, betale 10 mark i "Kohschatt" til Lütke (Lille) Tønder slot.

Navnet paa Broder Froddenssen's hustru kendes ikke, men af det foreliggende materiale fremgaardet, at han i sit ægteskab, foruden efternævnte to sønner, tilsyneladende havde en tredie søn, Hans Brodersen, der var herredsfoged i Sønder Gøs herred og som 23. februar 1461 modtog "Privilegienbrief". 1473 skænkede kongen ham og hans hustru Anna, som belønning for, at han ikke havde tilsluttet sig opstanden s.aa., de konfiskerede godser, der havde tilhørt Kampen Knudzen i Hattsted marsk, et fladt, mindre godt marskland, umiddelbart nordvest for Husum (se Haying Paysen).

Børn. 1) Lüdde Brodersen 2) Frodde Brodersen

OBS: Der menes at være et slægtsskab til Joachim Breide (nævnt 1462), og der kan ANERNE med stor sikkerhed føres tilbage til Kong Gorm den Gamle.

I 1480 fik Broder Froddensen i Husum af kong Christian I skænket "friheden sammen medandre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmmærke". Tildelingen af adelstitel og vaaben skete i følge det til Broder Froddensen udstedte adelsbrev paa grund af"særlig gunst og naade" og som belønning for at have støttet kongen og ydet ham tjenester, da grev Gerhard i efteraaret 1472 rejste en opstand imod kongen med udgangspunkt i Husum. Baggrunden for den historie var, at kong Christians bror Gerhard, der fra 1466 var statholder i Slesvig-Holsten, i 1470 rejste marskbønderne langs Elben til oprør. Oprøret blev slaaet ned, og kongen lod sin bror fængsle, men løslod ham efter 3 ugers fangenskab, hvorefter grev Gerhard atter i 1472 forsøgte et nyt almueoprør i Slesvig-Holsten. Oprøret blev slaaet ned med haard haand, og han selv maatte flygte, medens hans tilhængere blev grusomt straffet.

I Broder Froddensens adelsbrev hedder det i oversættelse:

"9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred i Lille Tønder fogderi, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommerefrihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende vaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet forneden, og paa hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet haar i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det staar malet her. Det er herefter forbudt for alle raader, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersaatter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor naade, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongelige segl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti."

Det fremgaar ikke af adelsbrevet hvori den omtalte frihed skulle bestaa, men af andre danske adelsbreve fremgaar klart, at der er tale om skattefrihed for bestemte besiddelser, hvilket ogsaa præciseredes yderligere, da hertug Hans den Ældre i 1547 gav Broder Froddensens to sønnesønner Bernd og Andreas Frodsen (ane 3114) en skriftlig stadfæstelse paa adelsskabet og de dermed følgende rettigheder.

(Knud Gether: "Middelalder-Familier i Flensborg og Nordfrisland....")

Change: 27 December 2007 13:19:21

Fuentes

- persona: Compiled Genealogy - Ejvind - Ejvind A. Christensen - 2 ABBR Ejvind A. Christensen - Quality of Data: 1

- nacimiento: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland Bind 1 og deres efterkommere i Danmark,Tyskland og Norge - Knud Gether - 2 ABBR Knud Gether - Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland Bind 1 og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge - 74 - Slægten Stenger fra Skærbæksogn (Hviding herred) - Nordisk Slægtsforskning ApS - 2 ABBR Nordisk Slægtsforskning ApS - Nordisk Slægtsforskning ApS i 1991. -

om Carl Heinrich Chr. Stenger, født 1837, og hustru, deresforfædre og efterkommere - 59-60

Omk. 1450, Emmelsbøl, godsejer, herredsfoged, Emmelsbøl, godsejer, herredsfoged i Emmelsbøl, ejede godset Toftum i Emmelsbøl, han skal have været herredsfoged for Horsbølherred, blev af Christia

n I den 9. april 1480 adlet for hans trofasthed under stridighederne mellem kongen og hans broder Gerhard. Han er stamfader til familien. Muligvis kan familien føres længere tilbage tilen broder af

Toftum, som den der am 28. juli 1337 via biskopen i Slesvig søger om pavens tilladelse til at gifte sig med den nært beslægtede Inge Hunwards.

Broder Frodsen født CA. 1430, Emmelsbøl s. (Toftum), stilling Godsejer, Herredsfoged, gift Inge Hunwards . Broder døde EFT 1479, Emmelsbøl s. (Toftum). Besad Godset Toftum i Emmelsbüll,skal have været Herredsfoged i Horsbüllherred blev den 9. April 1480 for sin Troskab under Stridighederne mellem Kongen og hans bror Gerhard, adlet af Christian I. OBS: Der menes at være et slægtsskab tilJoachim Breide (nævnt 1462), og der kan ANERNE med stor sikkerhed føres tilbage til Kong Gorm den Gamle. Til stamgodset Toftum, Emmelsbøl sogn, Hviding herred. Han fik i 1480 adelstitel og våbenaf Christian I

•Født omkring 1430 - , Germany

•Død etter 1480 - , Germany

Foreldre

?? ?

Giftermål og barn

?Gift med Inge Hunwardsca 1430, barn

¦Lüdde Brodersen ca 1460

¦Frodde Brodersen ca 1465-1519

Søsken

¦Hans Froddensen ca 1430

¦Broder Froddensen ca 1430-1480/

Notater

1480 fik han i Husum af Christian I. skænket "friheden sammen med andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmmærke".

Tildelingen af adelstitlen og vaabnet (Fig.) skete, ifølge dokumentet, paa grund af "særlig gunst og naade", som belønning for ydede tjenester under grev Gerhard's sidste fortvivlede opstand, der udgik fra Husum i efteraaret 1472, imod sin kongelig Broder, Christian I. (se Haying Paysen) (Rep. Dipl. Reg. Dan. Med., 2, 3, 73):

9. april 1480.

"Wii Christiernn koningh gheuen umme truwen denstes willen, als unse leue getruwe undersate in Horsbul herde in unser vogedien Lutken TunderenBroder Fruddensson uns gedan hefft unde he unde syne eeliken eruen uns don scholen, em unde synen eeliken kindeseruen fryheyde glyck anderen ritteren unde knechten unses hertighdomes Slesswick mit schilt, helm unde helmteken unde mit dessem wapen als eynen schilt mit eyneme roden velde, darane eyn mit baer swerth dwerss im schilde, dat scharpe van deme swerde bouen unde den knopp beneden ime schilde unde uppe deme helme eyn jungfrowen borstbilde with unde roth gekledet mit uthgeslagen haren in eyneme rosenkrantze, de rosen with unde roth durchgemischet unde dersuluen varwe eyn rosenkrantz derjungfrowen uppe dat houet, unde de jungfrowen schal mit uthgestreckeden arme bouen dat houet holden in de lenge de mit beyden henden van ander eyn with baer swerth, in aller mathe, als hiirinne gemalet steyt. Vorbeden hiirumme ernsthafftigen allen unsen rederen, gudemannen, amptluden, vogeden, derneren unde undersaten unde allen den jennen, de umme unnsent willen don unde laten scholen, Broder Fruddensson unde syne eruen hiirenbouen to hinderende under unnsen konigliken hulden unde gnaden. Unse koninglike secret. Gegeuen in unsem bleke Husem

ame deme sondage quasimodogeniti."

Oversat:

"9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred i Lille Tønder fogden, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgendevaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet for neden, og paa hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet haar i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det staar malet her. Det er herefter forbudt for alle raader, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersaatter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor naade, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vortkongelig segl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti."

vorplichtet scholen".

Til stamgodset Toftum hørte, medens Broder Froddenssen levede ialt 10 gaarde og 6 mindre landbrug, der laa i henholdsvis Toftum, Horsbøl, Dagebøl, Glamsb��l, "up der Wisch", Phonskog, "Tho Stede" og "up den Dyck", og for disse gaarde maatte han, eftersom de alle laa i marsksognene, i henhold til en gammel bestemmelse, betale 10 mark i "Kohschatt" til Lütke (Lille) Tønder slot.

Navnet paa Broder Froddenssen's hustru kendes ikke, men af det foreliggende materiale fremgaar det, at han i sit ægteskab, foruden efternævnte to sønner, tilsyneladende havde en tredie søn, Hans Brodersen, der var herredsfoged i Sønder Gøs herred og som 23. februar 1461 modtog "Privilegienbrief". 1473 skænkede kongen ham og hans hustru Anna, som belønningfor, at han ikke havde tilsluttet sig opstanden s.aa., de konfiskerede godser, der havde tilhørt Kampen Knudzen i Hattsted marsk, et fladt, mindre godt marskland, umiddelbart nordvest for Husum (se Haying Paysen).

Børn. 1) Lüdde Brodersen 2) Frodde Brodersen

OBS: Der menes at være et slægtsskab til Joachim Breide (nævnt 1462), og der kan ANERNE med stor sikkerhed føres tilbage til Kong Gorm den Gamle.

Broder Froddensen var ejer af stamgodset Toftum, beliggende umiddelbart sydvest for landsbyen Emmelsbøl i Hviding herred, Nordfrisland. Godset bestod da af 10 gaarde og 6 mindre landbrug,som blandt andet var beliggende i Toftum, Horsbøl, Dagebøl og Glamsbøl. Da alle gaarde var beliggende i marsksogne, maatte Broder Froddensen i henhold til en gammel bestemmelse betale 10 mark i koskat til Lille Tønder Slot.

I 1480 fik Broder Froddensen i Husum af kong Christian I skænket "friheden sammen med andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold,hjelm og hjelmmærke". Tildelingen af adelstitel og vaaben skete i følge det til Broder Froddensen udstedte adelsbrev paa grund af "særlig gunst og naade" og som belønning for at have støttet kongen og ydet ham tjenester, da grev Gerhard i efteraaret 1472 rejste en opstand imod kongen med udgangspunkt i Husum. Baggrunden for den historie var, at kong Christians bror Gerhard, der fra 1466 varstatholder i Slesvig-Holsten, i 1470 rejste marskbønderne langs Elben til oprør. Oprøret blev slaaet ned, og kongen lod sin bror fængsle, men løslod ham efter 3 ugers fangenskab, hvorefter grev Gerhard atter i 1472 forsøgte et nyt almueoprør i Slesvig-Holsten. Oprøret blev slaaet ned med haard haand, og han selv maatte flygte, medens hans tilhængere blev grusomt straffet.

I Broder Froddensens adelsbrev hedder det i oversættelse:

"9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred i Lille Tønder fogderi, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømmeSlesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende vaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet forneden, og paa hjelmen brystbilledet af enjomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet haar i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det staarmalet her. Det er herefter forbudt for alle raader, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersaatter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor naade, at handle til skadeog ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongelige segl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti."

Det fremgaar ikke af adelsbrevet hvori den omtalte frihed skulle bestaa, men af andre danske adelsbreve fremgaar klart, at der er tale om skattefrihed for bestemte besiddelser, hvilket ogsaa præciseredes yderligere, da hertug Hans den Ældre i 1547 gav Broder Froddensens to sønnesønner Bernd og Andreas Frodsen (ane 3114) en skriftlig stadfæstelse paa adelsskabet og de dermed følgende rettigheder.

(Knud Gether: "Middelalder-Familier i Flensborg og Nordfrisland....")

Change: 27 December 2007 13:19:21

Kilder:

- person: Compiled Genealogy - Ejvind - Ejvind A. Christensen - 2 ABBR Ejvind A. Christensen - Quality of Data: 1

- fødsel: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland Bind 1 og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge - Knud Gether - 2 ABBR Knud Gether - Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland Bind 1 og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge - 74 - Slægten Stenger fra Skærbæk sogn (Hviding herred) - Nordisk Slægtsforskning ApS - 2 ABBR NordiskSlægtsforskning ApS - Nordisk Slægtsforskning ApS i 1991. -

om Carl Heinrich Chr. Stenger, født 1837, og hustru, deres forfædre og efterkommere - 59-60

Broder Froddensen var ejer af stamgodset Toftum, beliggende umiddelbart sydvest for landsbyen Emmelsbøli Hviding herred, Nordfrisland. Godset bestod da af 10 gaarde og 6 mindre landbrug, som blandt andet var beliggende i Toftum, Horsbøl, Dagebøl og Glamsbøl. Da alle gaarde var beliggende i marsksogne, maatte Broder Froddensen i henhold til en gammel bestemmelse betale 10 mark i koskat til Lille Tønder Slot.

I 1480 fik Broder Froddensen i Husum af kong Christian I skænket "friheden sammenmed andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmmærke". Tildelingen af adelstitel og vaaben skete i følge det til Broder Froddensen udstedte adelsbrev paa grund af "særlig gunst og naade" og som belønning for at have støttet kongen og ydet ham tjenester, da grev Gerhard i efteraaret 1472 rejste en opstand imod kongen med udgangspunkt i Husum. Baggrundenfor den historie var, at kong Christians bror Gerhard, der fra 1466 var statholder i Slesvig-Holsten, i 1470 rejste marskbønderne langs Elben til oprør. Oprøret blev slaaet ned, og kongen lod sin bror fængsle, men løslod ham efter 3 ugers fangenskab, hvorefter grev Gerhard atter i 1472 forsøgte et nyt almueoprør i Slesvig-Holsten. Oprøret blev slaaet ned med haard haand, og han selv maatteflygte, medens hans tilhængere blev grusomt straffet.

I Broder Froddensens adelsbrev hedder det i oversættelse:"9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred i Lille Tønder fogderi, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende vaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet forneden, og paa hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet haar i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret overhovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det staar malet her. Det er herefter forbudt for alle raader, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersaatter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor naade, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongelige segl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti."

Det fremgaar ikkeaf adelsbrevet hvori den omtalte frihed skulle bestaa, men af andre danske adelsbreve fremgaar klart, at der er tale om skattefrihed for bestemte besiddelser, hvilket ogsaa præciseredes yderligere,da hertug Hans den Ældre i 1547 gav Broder Froddensens to sønnesønner Bernd og Andreas Frodsen (ane 3114) en skriftlig stadfæstelse paa adelsskabet og de dermed følgende rettigheder.

(KnudGether: "Middelalder-Familier i Flensborg og Nordfrisland....")

Søkte( gjennom biskopen) til paven om å få gifta seg med Inge. da ho var i nær slekt med han

Han var ejer af stamgodset Toftum sydvest for Emmesbøl i Vinding Herred, Tønder Amt.

1480 skænkede Christian I ham "friheden sammen med de andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømmeSlesvig med skjold og hjelm og hjelmsmærke" i Husum. Sandsynligvis som belønning for tjenester under Grev Gerhards opstand.

Godest bestod af 10 gårde og 6 mindre landbrug i Toftum, Horsbøl,Dagsbøl, Glamsbøl, Up der Wish osv. osv.

Fik adelsbrev af Kong Christian I af Danmark i 1480

BRODER FRODDENSSEN. Søn af Frodde N.N. og N. N. Ejer af stamgodset Toftum, beliggende umiddelbart sydvest for landsbyen Emmelsbøl i Viding herred, Tønder amt, hvor Vedder Ingghensen Frese, farfader til slægten Gether's stammoder, Metta Frese, stadig boede i 1543, skal have været Herredsfoged i Horsbøl herred.
1480 fik han i Husum afChristian I. skænket "friheden sammen med andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmmærke".
Tildelingen af adelstitlenog vaabnet (Fig.) skete, ifølge dokumentet, paa grund af "særlig gunst og naade", som belønning for ydede tjenester under grev Gerhard's sidste fortvivlede opstand, der udgik fra Husum i efteraaret 1472, imod sin kongelig Broder, Christian I. (se Haying Paysen) (Rep. Dipl. Reg. Dan. Med., 2, 3, 73):
9. april 1480.
"Wii Christiernn koningh gheuen umme truwen denstes willen, als unse leue getruwe undersate in Horsbul herde in unser vogedien Lutken Tunderen Broder Fruddensson uns gedan hefft unde he unde syne eeliken eruen uns don scholen, em unde synen eeliken kindeseruen fryheyde glyck anderen ritteren unde knechten unses hertighdomes Slesswick mit schilt, helm unde helmteken unde mit dessem wapen als eynen schilt mit eyneme roden velde, darane eyn mit baer swerth dwerss im schilde, dat scharpe van deme swerde bouen unde den knopp beneden ime schilde unde uppe deme helme eyn jungfrowen borstbilde with unde roth gekledet mituthgeslagen haren in eyneme rosenkrantze, de rosen with unde roth durchgemischet unde dersuluen varwe eyn rosenkrantz der jungfrowen uppe dat houet, unde de jungfrowen schal mit uthgestreckeden arme bouen dat houet holden in de lenge de mit beyden henden van ander eyn with baer swerth, in aller mathe, als hiirinne gemalet steyt. Vorbeden hiirumme ernsthafftigen allen unsen rederen, gudemannen, amptluden, vogeden, derneren unde undersaten unde allen den jennen, de umme unnsent willen don unde laten scholen, Broder Fruddensson unde syne eruen hiirenbouen to hinderende under unnsen konigliken hulden unde gnaden. Unse koninglike secret. Gegeuen in unsem bleke Husem
ame deme sondage quasimodogeniti."
Oversat:
"9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred i Lille Tønder fogden, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vilvise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende vaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet for neden, og paa hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet haar i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det staar malether. Det er herefter forbudt for alle raader, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersaatter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor naade, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongelig segl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti."
Det fremgaar ikke af dokumentet hvori "Friheden sammen med andre riddere og væbnere" skulle bestaa, men i lignende ældre danske adelsbreve, nævnes udtrykkeligt skattefriheden: dog kun for bestemte besiddelser. Tydeligere er det udtrykt i den stadfæstelse, som hertug Hans den Ældre, paa Nordstrand den 29. april 1547, gav sønnesønnerne Bernd Froddessen (Bernd Frodsen) og Andreas Frodsen, og hvori det fastslaas, at Christian I. i 1480 gjorde "de Frodsens" til "Frimænd", begavet med skjold og hjelm, saaledes at de og deres arvinger "keine överschatt mit eren Lansten und Dehnen geven, sunder mit Rossdenst und sunsten nergende mehr alse ondere von Adel mit uthgevende Landbede und sunst von densuluen dohn undt to donnende
vorplichtet scholen".
Til stamgodset Toftum hørte, medens Broder Froddenssen levede ialt 10 gaarde og 6 mindre landbrug, der laa i henholdsvis Toftum, Horsbøl, Dagebøl, Glamsbøl, "up der Wisch", Phonskog, "Tho Stede" og "up den Dyck", og for disse gaarde maatte han, eftersom de alle laa i marsksognene, i henhold til en gammel bestemmelse,betale 10 mark i "Kohschatt" til Lütke (Lille) Tønder slot.
Navnet paa Broder Froddenssen's hustru kendes ikke, men af det foreliggende materiale fremgaar det, at han i sit ægteskab, foruden efternævnte to sønner, tilsyneladende havde en tredie søn, Hans Brodersen, der var herredsfoged i Sønder Gøs herred og som 23. februar 1461 modtog "Privilegienbrief". 1473 skænkede kongen ham og hans hustru Anna, som belønning for, at han ikke havde tilsluttet sig opstanden s.aa., de konfiskerede godser,der havde tilhørt Kampen Knudzen i Hattsted marsk, et fladt, mindre godt marskland, umiddelbart nordvest for Husum (se Haying Paysen).
Børn. 1) Lüdde Brodersen 2) Frodde Brodersen
OBS: Der menes at være et slægtsskab til Joachim Breide (nævnt 1462), og der kan ANERNE med stor sikkerhed føres tilbage til Kong Gorm den Gamle.
Navnet paa hans hustru kendes ikke, men i ægteskabet synes han foruden sønnen Frodde endvidere at have haft sønnerne Ludde og Hans. Sidstnævnte var herredsfoged i Sdr. Gøs herred og modtog 1473 sammen med hustruen af kongen nogle konfiskerede jordarealer i marsken nordvest for Husum som belønning for, at han ikke havde tilsluttet sit opstanden samme aar.

Broder Froddensen var ejer af stamgodset Toftum, beliggende umiddelbart sydvest for landsbyen Emmelsbøl i Hviding herred, Nordfrisland. Godset bestod da af 10 gaarde og 6 mindre landbrug, som blandt andet var beliggende i Toftum, Horsbøl, Dagebøl og Glamsbøl. Da alle gaarde var beliggende i marsksogne, maatte Broder Froddensen i henhold til en gammel bestemmelse betale 10 mark i koskat til Lille Tønder Slot.

I 1480 fik Broder Froddensen i Husum af kong Christian I skænket "friheden sammen med andre riddere og væbnerefra Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmmærke". Tildelingen af adelstitel og vaaben skete i følge det til Broder Froddensen udstedte adelsbrev paa grund af "særlig gunst og naade" og som belønning for at have støttet kongen og ydet ham tjenester, da grev Gerhard i efteraaret 1472 rejste en opstand imod kongen med udgangspunkt i Husum. Baggrunden for den historie var, at kong Christians bror Gerhard, der fra 1466 var statholder i Slesvig-Holsten, i 1470 rejste marskbønderne langs Elben til oprør. Oprøret blev slaaet ned, og kongen lod sin bror fængsle, men løslod ham efter 3 ugers fangenskab, hvorefter grev Gerhard atter i 1472 forsøgte et nyt almueoprør i Slesvig-Holsten. Oprøret blev slaaet ned med haard haand, og han selv maatte flygte, medens hans tilhængere blev grusomt straffet.

I Broder Froddensens adelsbrev hedder det i oversættelse:
"9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred i Lille Tønder fogderi, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende vaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet forneden, og paa hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet haar i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det staar malet her. Det er herefter forbudt for alle raader, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersaatter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor naade, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongelige segl. Givet i Vor flække Husum søndagenquasimodogeniti."

Det fremgaar ikke af adelsbrevet hvori den omtalte frihed skulle bestaa, men af andre danske adelsbreve fremgaar klart, at der er tale om skattefrihed for bestemte besiddelser, hvilket ogsaa præciseredes yderligere, da hertug Hans den Ældre i 1547 gav Broder Froddensens to sønnesønner Bernd og Andreas Frodsen (ane 3114) en skriftlig stadfæstelse paa adelsskabet og de dermed følgende rettigheder.
(Knud Gether: "Middelalder-Familier i Flensborg og Nordfrisland....")

Change: 27 December 2007 13:19:21

Kilder:
- person: Compiled Genealogy - Ejvind - Ejvind A. Christensen - 2 ABBR Ejvind A. Christensen - Quality of Data: 1
- fødsel: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland Bind 1 og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge - Knud Gether - 2 ABBR Knud Gether - Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland Bind 1 og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge - 74 - Slægten Stenger fra Skærbæk sogn (Hviding herred) - Nordisk Slægtsforskning ApS - 2 ABBR Nordisk Slægtsforskning ApS - Nordisk Slægtsforskning ApS i 1991. -
om Carl Heinrich Chr. Stenger, født 1837, og hustru, deres forfædre og efterkommere - 59-60

Broder Froddesen, som søn af Frodde NN. Adlet 1480.

Han skrev sig til Stamgodset Toftum i Emmelsbøl sogn og han blev adlet i 1480.

Han deltog 1470 på Chr. I's side under grev Gerhards kupforsøg.

Gift med NN (ane nr. 5206673).

---------------------------

Broder Froddesen * um 1450, Emmelsbüll, Beruf: Gutsbesitzer, Hardesvogt, + Emmelsbüll. Besaß das Gut Toftum in Emmelsbüll, soll Hardesvogt der Horsbüllharde gewesen sein, wurde am 9. April 1480 für seine Treue während der Auseinandersetzung zwischen dem König und seinem Bruder Gerhard von Christian I. geadelt. Er ist Stammvater der Familie. Möglicherweise kann das Geschlecht noch weiter zurückverfolgt werden bis zu einem "Broder von Tofting", der am 28. Juli 1337 durchden Bischof von Schleswig um päpstliche Erlaubnis nachsucht, sich mit der nahen Verwandten Inge Hunwards verheiraten zu dürfen.

-----------------------------

Broder Frodsen født CA. 1430, Emmelsbøl s. (Toftum), stilling Godsejer, Herredsfoged,

Til stamgodset Toftum, Emmelsbøl sogn, Hviding herred.

Gift med Inge Hunwards.

Broder døde EFT 1479, Emmelsbøl s. (Toftum).

Han besad Godset Toftum i Emmelsbüll,

skal have været Herredsfoged i Horsbüllherred,

blev den 9. April 1480 for sin Troskab under Stridighederne mellem Kongen og hans bror Gerhard,

adlet af Christian I. Fik adelstitel og våben af Christian I.

OBS:

Der menes at være et slægtsskab til Joachim Breide (nævnt 1462), og der kan ANERNE med

stor sikkerhed føres tilbage til Kong Gorm den Gamle.

Quellenangaben

1	Nielsen Web Site Autor: Poul Borup Nielsen
	MyHeritage.de Familienstammbaum Familienseite: Nielsen Web Site Familienstammbaum: Nielsen - 11021141
2	Moustgaard Web Site Autor: Ole Kristian Moustgaard
	MyHeritage.de Familienstammbaum Familienseite: Moustgaard Web Site Familienstammbaum: export-Forest
3	Solbakken19 Web Site Autor: Erik Hummel Iversen
	MyHeritage.de Familienstammbaum Familienseite: Solbakken19 Web Site Familienstammbaum: Erik
4	Familien Christensen Autor: John Christensen
	MyHeritage.de Familienstammbaum Familienseite: Familien Christensen Familienstammbaum: Kirsten Kryger 6 maj 2012
5	Marcussen Web Site Autor: Joan Karin Marcussen
	MyHeritage.de Familienstammbaum Familienseite: Marcussen Web Site Familienstammbaum: joan marcussens aner

Datenbank

Titel
Beschreibung
Hochgeladen	2016-03-21 03:56:32.0
Einsender	Kirsten Petersen
E-Mail	blomst7@privat.dk
Zeige alle Personen dieser Datenbank

Herunterladen

Der Einsender hat das Herunterladen der Datei nicht gestattet.

Broder FRODDENSEN