Jes Christensen NYBROE

Jes Christensen NYBROE

Eigenschaften

Art Wert Datum Ort Quellenangaben
Name Jes Christensen NYBROE
Beruf Degn

Ereignisse

Art Datum Ort Quellenangaben
Geburt 1705 Varde, Ribe amt nach diesem Ort suchen [1]
Bestattung 20. Januar 1784 Ansager nach diesem Ort suchen
Tod 12. Januar 1784 Ansager, Ansager sogn, Ribe amt nach diesem Ort suchen
Heirat

Ehepartner und Kinder

Heirat Ehepartner Kinder

Anne Magdalene Jensdatter LENNERT

Notizen zu dieser Person

Jes C. Nybroe var sognedegn i Ansager fra 1730 og indtil sin død, og fra 1740 virkede han tillige som skoleholder

.Fra Ribe Amt, udgivet af Historisk Samfund for Ribe Amt, tiende bind, 1940 - 43.

Øster Horne Herreds Skolefundatser, Skildringer fra omkring Aar 1741.

Af Sigurd Kristensen.
Christian den Sjette udsendte Aar 1739 en Forordning, efter hvilken hele det danske Bondeland skulde belægges med Skoler; thi "al Forfarenhed viser, hvilken usigelig Skade Kirken og Landet derved tilvoxer, at Ungdommen, helst af den gemeneAlmue, hidtil ej overalt har haft Lejlighed nok, saaledes som ske burde, at oplæres i sin Kristendoms Grund, samt i Læsen, Skriven og Regnen, og derover tildels i saadan ynkelig Uvidenhed er opvokset, at de hverken det aandelige eller legem
lige vide rettelig at søge og befordre deres eget Bedste".Det har været ret almindeligt at sige om Kristian den Sjettes Skoleforordninger, at de intet større Resultat kom til at fremvise. Dette er forkert. Der blev virkelig i Aaret 1741 "funderet" Skoler ud over det ganske Land, saa rimeligvis hvert eneste Sogn fik sin, eller i hvert Fald noget, der var ment som en Skole. Noget helt andet er, at dette nye "Væsen" ikke alle Vegne blev modtaget som den gode Gave, det skulde være, saa man somme Steder søgte at faa det mindst mulige ud
af det.Skoleforordningerne af 1739 og 1740 kom ikke bag paa de danske Landsogne. Myndighederne var blevet varskoet nogle Aar i Forvejen, saa de vidste, hvad der var under Forberedelse, og gennem deres Præster vidste Bønderne det formodentlig ogsaa
.Hvis der i et Sogn ingen Degnebolig findes, skal Kirkeejeren lade en saadan opføre, hvorefter det tilkommer største Lodsejer, paa samtlige Lodsejeres Vegne, at bygge de nødvendige Fag til, til en Skolestue. I Sogne, hvor der skulde være mer
e end een Skole, maatte man skaffe det videre fornødne Skolehusrum paa anden Maade. Man kunde leje sig ind hos en Bonde eller indrette et Gadehus, saa det blev egnet til Formaalet.

Degnen Jes Nybro i Ansager har derimod en Degnebolig.Den liggger lige ved Kirken, og den ligger for saa vidt godt, som det er midt i Sognet, men det er desværre ogsaa det eneste gode, der kan siges om den. Huset er i en meget daarlig Tilstand. Tilstanden er faktisk saa ringe, at Degneboligenmere mindede om en Affaldsdynge end om et Hus: "Væggene omkring Huset var endeel ganske forfaldne og endeel lagde ganske paa Jorden". Af Vinduerne var nogle bortsolgte, og Resten var meget gebrækkelige. Med Dørene stod det til paa samme Maa
de.Det, der var tilbage af denne sørgelige Bolig, "stod nedsiunken i Jorden" og med "alle Stængerne afraadnede". At denne Ruin kan bære et Tag, er næsten mere, end man kan tro paa, men den gør det, og der er ogsaa et Loft. Begge Dele er dog na
turligvis i den elendigste Forfatning. Loftet er af Ler og Lægter, men af Tørv og Klyner saa ødelagt, at det er livsfarligt at komme derop, og Taget er aldeles ude af Stand til at opfylde sin Mission.I dette Hus har Jes Nybroe indrettet sig med sin Familie, saa godt som det har været ham muligt, men det var kun med Angst og Bæven han i sin Tid flyttede ind, og det er en meget naturlig Sikkerhedsforanstaltning, at han "udi paakommende St
orm og Uvejr" søger Tilflugt hos en gæstfri Nabo, indtil Elementerne atter er falden til Ro.Jes Nybroe. fik opspurgt, hvor i hvert Fald de to af de bortsolgte Døre var havnede. Han fandt dem hos en Mand i Stenderup og købte dem tilbage og fik dem sat ind paa deres gamle Plads. Det hjalp lidt, men ikke nær nok, og mere blev der i lang Tid ikke gjort til Husets Forbedring. Ridefogeden fra Nørholm var ganske vist i Ansager for at "besee og udsee" Plads til Skolehuset og lovede ved den Lejlighed, at Degneboligen nok skulde blive gjort i Stand, men det var salig Hr. Ehre
nfelds Frue, der skulde holde Løftet, og det vilde hun ikke. Skulde Degneboligen gøres i Stand, maatte Degnen selv gøre det, hævdede Fruen, og det havde han ikke Raad til.I sin Kvide henvendte Degnen sig til Amtmand Teilmann, der var Enkefru Ehrenfelds Laugværge (og mere end det, thi kort efter giftede han sig med hende og blev saaledes Ejer af Nørholm). Teilmann lovede beredvillig at tale Degnens Sag. For en Sikkerheds Skyld lod Nybroe foretage Syn paa Huset ved tvende hæderlige Mænd, hvis Udtalelser maa staa til troende. De skildrer Vraget i endnu mørkere Farver end Nybroe selv. De fandt ud af, at der manglede "6 Stænger, 6 Løsholtere og 15SyIdestocker", Lægterne i Huset var alle ormædte, saa nær som de faa, Degnen selv havde sat ind, og for øvrigt var det ganske Hus "nedsunken udi Jorden en halv Alen". Og den Ting er vanskelig at rette. De to Mænd paastaar, at ved Husets eve
ntuelle "Ophøjelse af Jorden er der intet af al Indværket, som igen kan tjene".Teilmann udvirkede intet godt for den arme Degn og hans elendige Hus, og det foretagne Syns eneste Resultat blev den Skrivelse, hvori Synsmændene gjorde Rede for deres Iagttagelser. Jes Degn maatte altsaa vedblivende med Kone og Børn ty ove
r til den gæstfrie Nabo, naar et ondt Vejr gik hen over Ansager.
Andre Indberetninger er ikke meget anderledes end Jes Nybroes, men naar det er saaledes, Degnehusene ser ud, kan det jo ikke siges, at de i nogen nævneværdig Grad letter Oprettelsen af et Skolevæsen paa Landet.

Afskrift af skifte efter Jes Christensen Nybroes død.
Den 12. Januarii 1784 døde Jes Christensen Nybroe, Sogne degn for Andsager Menighed, og da hans Døds-Fald, saasnart mueligt blev hr. Proust Haahr i Ølgod indberettet, har ieg efter Velbemelte hr. Proustens Begiering af 13de Eujus holdt følg
ende Forretning i degne-Boeliget i 2de dertil kaldede Mænds overværelse, nemlig Søren Christensen og Niels Sørensen af Andsager.
Fortegnelse paa bemælte afg. Nybroes Efterladen Skaber, som da blev forfattet - men da samme findes under den siden holdte Registerings og Vurderings Forretning, er det ufornøden her igien at igientage samme, alleene N.B., at der desuden fantes 6 Sølv Spise Skeer, en Sølf Signet Ring, og en Sølv halv ærmes Knappe, hvilket alt de tilstædeværende Arvinger deelte in natura mellem sig, og endelig fantest i penge 13 Rixdaler, 5 Mk. 5 Sk., som bleve overleverede den tilstædeværende
daatter Christiane Nybroe, at hun Skulle blive ansvarlig til samme at giøre Regnskab derfor, derimod optegne., hvad hun udgav til Begravelsens Omkostning, som da i sin tid Skulle blive hende gotgiort.

Saaleedes at være forefunden og Passeret tilstaaes.
Andsager Degne-Boelig den 14de Jan. 1784.

Fabricius.

Til Vitterlighed: Søren Christensen. Niels Sørensen.
Anno 1784, den 10de Feb. som 30te Dagen efter afgangne Sogn-Degn for Andsager Menighed Jes Christensen Nybroe indfant sig i Andsager Degne-Boelig den geistlige Skifte-Ret i Østerherred, Prousten hr. Ude Haahr, med tiltagne Assessorer Sogne-Præsten i Andsager og Hans Pertou i Ølgod i Overværelse af den Sal. afdødes Børn og Arvinger, Sviger-Sønnen Peder Baagøe af grillenberg i Fyhn, gift med den ældste daatter Elisabeth Cecilia, og den yngre daatter Christiana Nybroe, gift medSøren Nielsen i Haltrup, tilligemed Manden, Self bem.te Søren Nielsen, samt 2de Vurderings og Vitterligheds Mænd, nemlig: Søren Christensen og Niels Sørensen, begge af Andsager, og blev da denne forhen Strax efter dødsfaldet Skeedte Forsegl
ing aabnet og den da Skeede Fortegnelse paa Efterladenskabet nærmere Registeret og Vurderet:

Rdlr. Mk. Sk.

1 deine Trug med Foed 0 2 8
1 Øllfierding med Jerngiorde 0 2 0
1 dito 0 2 0
1 dito med Træegiorde 0 0 8
1 fast anker med Jerngiorde 0 3 0
1 Stor Balle med Jerngiorde 0 1 8
1 mindre dito 0 0 8
1 øll kar med Jerngiorde 0 2 8

Rdlr. Mk. Sk.

1 Spand med Jern giorde 0 0 8
1dito 0 0 8
1Strippe med Jerngiorde 0 0 10
1 liden Anker med Jerngiorde 0 0 8
1 dito med Træegiorde 0 0 4
1 gammel Kierne 0 0 8
1 gammel Sukker Casse 0 0 2
1 gammel halv Skieppe 0 0 1
2 gamle Timse 0 0 3
1 heggel 0 0 8
1 Speilhuus 0 0 2
1 Haspe træe 0 0 4
1 Spinde Rok og Tøj Kurv 0 4 0
1 Klyn Kurv 0 0 2
1 dito lang Pibe Kurv 0 0 1
1 dito halm Kurv 0 0 1
1 dito Bie-kub 0 0 1
Løs Træe 0 0 8
dito 0 0 8
dito 0 0 8
dito 0 0 8
dito 0 1 0
1 Hakkelse Kiste med Kniv 0 0 8
1 gammel fihr Tønde 0 0 1
1 dito mindre grynbøtte 0 0 2
1 dito 0 0 2
1 fierding Kar, Jerngiorde 0 0 4
1 dito med Træegiorde 0 0 2
1 drift Trug 0 0 8
1 gryn Sold 0 0 12
1 par gamle Karer 0 0 2
1 par bedre dito 0 2 0
1 træeSkammel 0 0 2
2 gamle Taboretter 0 0 8
1 alen Træe og 1 Beget Kiep 0 0 1
1 Sort Skive 0 0 4
1 træe Viiser 0 1 0
1 lygte 0 0 6
2 Klædes Børste 0 0 2
1 Bakkes Rulle 0 0 2
1 Hakkebret 0 0 1
1 Blik Tragt 0 0 1
1 par gamle Spaane 0 0 2
1 gammel Skuffe med Jerntøy 0 0 2
1 dito 0 0 2

Rdlr. Mk. Sk.

1 øxe 0 0 6
1 Stege spid 3 foed 0 1 0
1 Sauge 0 0 4
1 hug Jern og i Fritter 0 0 4
1 Presse Jern 0 0 4
1 Ild Tang 0 0 8
1 Ild Skovl af Jern 0 0 4
1 lld Fork 0 0 2
1 Kiedel Skee 0 1 0
1 dito og 1 Kast Jern 0 0 8
1 Jern malm Fyhr foed 0 1 8
1 dito Messing 0 1 0
1 Rist 0 1 0
2 Kokke Knive 0 0 4
1 Jern pande 0 1 0
1 dito 0 0 8
1 Jern Treefoed 0 0 6
1 Tørve spade med Skaft 0 1 8
1 dito uden Skaft 0 0 8
1 Stor malm gryde 0 0 8
1 liden dito 0 0 12
1 Segl uden Skaft 0 0 1
1 høe Fork 0 0 6
1 dito 0 0 4
1 Hammer og Kniv Tang 0 0 8
1 Krum Hakkekniv 0 0 8
1 Messing Sengebækken 0 1 8
1 uld Sax 0 0 8
1 Skræder dito 0 0 4
1 dito Sax 0 0 6
1 dito lyse Sax 0 0 2
1 Messing lys plade 0 0 1
2 Tin lyse Stager 0 2 0
1 gammel Theekiedel uden log 0 0 2
1 dito Kaaber Kiedel 0 3 0
1 Kaaber Haandkiedel 1 0 0
1 Kaaber haand Tragt 0 1 8
1 Kaaher Bryg Kiedel,
1 lispund 8½ pund á pundet 1 Mk. 8 Sk. 6 0 12
Gammel Kaaber, 11½ pund á 1 Mk. 8 Sk. 2 5 4
1 Messing Stryg Jern 0 4 0
1 Morter med Støder 0 4 0
1 Rive Jern af Blik 0 0 1
2 Bered aluunet Skind 0 2 0

Rdlr. Mk. Sk.

2 lodden lam Skind 0 0 6
4 dito klippede 0 0 8
Gang-Klæder:
1 Sort Kioel 0 3 0
1 Sort Vest med Ermer 0 1 0
1 dito uden Ermer 0 0 8
1 Par sorte Buxer af Klæde med Skind indenfor 0 0 4
1 par nye Sorte Skind buxer 1 0 0
1 Bruun Kioel af hiemgiort Tøy med sort opslag 1 4 0
1 graae stok. Kioel 1 2 0
1 nye Skind nattrøye 0 4 0
1 nye vadmels brystdug 0 2 0
1 gammel Stribet nattrøye 0 0 12
1 Ørehette 0 0 4
1 par sorte Strymper 0 0 12
1 par dito 0 0 12
1 par dito 0 0 12
1 par dito 0 0 8
1 hat 0 0 6
1 gammel fløyels Cachett 0 0 10
1 Sort Muffe 0 0 8
1 dito lang graae 0 0 8
1 par Støvler 0 2 0
1 par nye Skoe 0 1 8
1 par dito med metalspænder 0 0 12
1 par gamle Tøfler 0 0 2
1 bolstret Sække 0 1 12
1 dito 0 1 8
1 dito mindre Pose 0 0 2
1 dito 0 2 0
1 Skieppe med Jerngiorde 0 1 0
1 Sye Ramme 0 0 2
1 Korn Bing med Log 0 2 0
1 liden Pyramie 0 0 1
1 Sæt Mangle Tøy 0 0 4
1 mindre 0 0 12
1 dito 0 0 10
1 garn Vindel 0 0 3
1 Boutellier 0 0 4
1 dito 0 0 3
1 dito 0 0 3
1 dito 0 0 3
½ dito, 1 dito Blikflaske 0 0 3
1 Skiæg Mand 0 0 4

Rdlr. Mk. Sk.

1 mindre dito 0 0 2
1 Smør Kruus 0 0 2
1 Blik Thee dose 0 0 2
1 glas Salt Kar 0 0 1
1 Tin dito med log 0 0 4
1 Skildpad dose uden log 0 1 0
1 par Briller i Fouteral 0 0 4
2 par gamle dito 0 0 4
1 Rage Kniv med Børst 0 0 8
1 Brændeglas 0 0 8
1 Skuffe med en deel knap Former 0 0 8
1 Træe-Kruus indlagt i Tin 0 1 0
3 par Caffee Kopper 0 1 8
2 par Theekopper og i Sukker Skaal 0 0 8
1 Sort Thee Potte 0 0 6
1 dito 0 0 2
1 dito broget 0 0 3
1 Bruun Spøl Skaal 0 0 4
1 dito gammel broget 0 0 1
1 øll glas 0 0 6
1 dito mindre 0 0 2
2 dito 0 0 6
1 Karaffel 0 0 2
1 forgylt Pyramie 0 1 8
2 gamle Stoele 0 0 8
2 dito 0 0 8
2 dito 0 0 8
1 Bunt Træe af alle slags 0 0 4
2 gamle Jerngiorde 0 0 2
1 par gardin Stange 0 0 6
3 ostkar 0 0 3
1 tønde 0 0 8
1 Stige 0 0 1
1 par Træsker 0 0 4
Nogle Sække 0 0 6
1 malet fyhr Bord at udslaae 1 0 0
1 lidet dito af fyhr bruun malet 0 2 8
1 dito fiirkantet 0 1 0
1 dito Eege Bord med Foed 1 0 0
1 Blaae Skaf af Fyhr med Skuffe 2 0 0
1 dito mindre med Hylder 1 2 0
1 dito med Hylder 1 3 0
1 dito mindre af Eeg med Skuffer 1 2 0
1 Ege Skriin Jernbeslagen 1 0 0

Rdlr. Mk. Sk.

1 dito flad lys Kiste 0 2 0
1 dito fyr fiirkantet 0 1 0
1 liden Reyse Coffert 0 2 0
1 nye blaae malet Drag Kiste med 4 Skuffer 5 0 0
1 Speil 0 2 0
1 dito mindre 0 1 0
1 lidet Senge-Sted 0 3 0
1 dito Sted med Himmel over, Violet Cartuuns
Omheng 1 4 0
1 dito i daglig Stuen 2 0 0
Tinn:
1 lidet Tin Suppe-Fad 0 2 0
1 dito Flad 0 2 0
1 dito Flad 0 2 0
2 Tin Talerkener 0 1 0
1 dito 0 1 0
1 dito løben 0 0 4
1 Sukker Bøsse 0 1 8
1 Sukker Sax og 6 metal Skeer 0 0 12
1 uden Kurv med smaae slags udj 0 0 8
1 Tinn Skaal 0 0 4
1 lampe 0 0 2
Lind-Tøj:
1 Stor fiin hørgarns lagen 1 2 0
1 par blaargarns dito 0 5 0
1 par dito 0 3 0
1 par dito 0 4 0
1 par ældre 0 3 8
1 Pude-Voer 0 1 0
1 Dreiels Bord-dug i gaasøjet Mynster 0 3 0
1 gammel dito 0 0 4
1 Blaargarns dito 0 0 12
1 gammel dreiels thee dug 0 0 8
2 gl. Dreiels Servietter 0 2 0
2 dito grove gaasøyet Mynster 0 2 0
2 dito 0 2 0
1 dito Haand Klæde 0 1 0
1 dito 0 0 12
1 dito 0 0 12
2 dito blaargarns 0 0 8
1 par gamle blaargarns haand Klæder 0 0 6
2 hørgarns lomme Tørklæder 0 0 20
2 dito 0 1 8
2 halv Kraver 0 1 8

Rdlr. Mk. Sk.

2 dito 0 1 12
2 dito 0 2 8
1 par gamle halværmer 0 1 0
1 par dito 0 0 12
1 par dito 0 0 8
1 par dito 0 0 10
1 par dito 0 0 8
1 par dito 0 0 6
4 Kraver 0 0 4
2 hvide hals klude 0 0 12
2 dito 0 0 10
2 dito 0 0 8
1 blaae og hvid Tørklæde 0 0 10
1 gammel sort lang Silke Klud 0 0 6
1 Fruentimmer Hoved Sæt 0 0 4
1 Lærreds nat-hue 0 0 2
1 rød og hvid overtrukken nathue 0 0 4
1 dito uden Overtræk 0 0 2
1 nye hørgarns Skiørt 0 3 0
1 dito 0 3 0
1 dito 0 3 0
1 Stykke vox dug 0 0 4
1 par hiemgiort nettels dugs gardiner 0 0 14
1 par dito 0 0 14
2 par lærreds dito med kapper 0 0 8
2 par gamle grønne uldne 15 alen nyt bleeget
blaargarn, pr. alen 7 Sk. 2 0 9
8½ al. hørgarn á 10 Sk. 0 5 5
2 alen hørgarn 0 1 0
8 alen hverken á al. 8 Sk. 0 4 0
7 al. hvid ulden garn 1 1 0
1 bunt af alle slags garn 0 0 10
1½ pund hvid ulden med Vat 0 1 8
1½ pund sort uld med Vat 0 1 8
17 alen Vadmels á al. 1 Mk. 2 .5 0
11 alen hvid Stampet á al. 1 Mk. 4 Sk. 2 1 12
12 alen sort ovnskaaret Klæde á al. 1 Mk. 8 Sk. 3 0 0
10 alen blaat dito á al. 1 Mk. 12 Sk. 2 5 8
1 grøn omhæng i daglig Stuen 1 0 0
1 dito 0 5 0
1 Stue-Uhr med huus 4 0 0
1 Kakkelovn i daglig Stuen 6 0 0
1 dito 8 0 0
Senge Klæder:

Rdlr. Mk. Sk.

6 pund fyld med Pose 1 0 0
1 grøn og hvid bred Stribet olmerdugs overdyne 0 4 0
1 dito 4 0 0
1 bred Stribet dito blaae og hvid 3 2 0
1 gammel grøn og guul bredstribet dito 1 2 0
1 Blaae og hvid smal Stribet olmerdugs Underd. 4 0 0
1 gammel Brandguul Stribet Bolster underdyne 1 2 0
2 Blaae smal Stribet bedre dito 2 4 0
2 gammel Bolsters dito 1 4 0
1 gammel olmerdugs 0 4 0
1 blaae og hvid bred Stribet Hoved dyne 1 0 0
1 smal Stribet dito 1 1 0
1 dito 1 1 0
1 dito 1 1 0
1 Smal Stribet bolster dito 0 4 0
1 ældre dito 0 3 0
1 grøn bred Stribet olmerdugs hoved Pude 0 4 0
1 Blaae og hvid small Stribet dito 0 3 0
1 gammel rød Stribet 0 1 8
1 læder dito med Pudevaar 1 0 0
1 blaae og hvid Hoved dyne 0 1 8
1 dito 0 2 0
1 dito 0 1 8
1 blaae og hvid Tavlet dito 0 2 0
1 Slump Steen Tøy 0 1 0
6 Tønder 4 Skp. Rug á Td. 3 Rdlr. 19 0 0
1 Rug' ager imellem veien, hvor er saaet
3 Skp. Rug a Skp. 2 Mk. 1 0 0
2 Stykker paa sort Bierg, hvori er saaet
5 Skp. Rug á Skp. 2 Mk. 1 4 0
1 graae Broget Koe 5 0 0
Høe ungefehr 1 læs 0 5 0
Halm 2½ Trave á 2 Mk. 0 5 0
1 Slump graae Steen 0 1 8
1 Huus med Kaalhauge, bestaaende af 5 Fag 16 0 0
Bøgger:
Naskous Religions art. 0 0 8
1 Dansk Bibel 0 4 0
Nicolai Helvadei Crønice 0 0 4
Skiæer-Torsdag og lang fredag
Soelens Blodrød nedgang
aandelig Bede Kiæde
det nye Testamente
Thestrups Forklaring

Rdlr. Mk. Sk.

Sallastii Historia 0 1 0
Lassens Bibelske Kierner 0 0 10
Naadens aandelige Mørkets Tid 0 0 6
1 got giftermaal
sande Christen klog Skab og falsk daarlighed 0 0 8
Liden moralsk og politisk Bibel 0 0 4
Sande lifsens m.v. 0 0 8
Besværet Sømands etc. 0 1 0
Betænkningen over etc., saa og Bønnen og
Taksigelse 0 5 0
Himmel-Stigen etc.
1 Kiøge-Huuskors
1 Theologiske disputats
1 Planete Bog
1 dosin Tobak discourser
15 plage aander og ulykke i et Huus 0 1 0
Sibylle Spaadom og Kong Sal.
Macholsus og Kong Salom.
1 beskrivelse om Pilati Fødsel
om Tyrken og deres Regn etc.
Morten gaasen Testamente
Jubel Fest 1749 old. Stammer
Guds Vognborg om Kiøbenhafn
Cath. Børns aandelige melk
Rostens Catechismus
Catech. Betænkning og Pilati Fødsel 0 1 0
Den Kong. Residence og etc. 0 0 12
1 Drømmer etc.
Kjøbenhavns Beleiring
Spørgsmaal og Svar over D.M.
Raad mod uraad, gode tanker etc. og
1 Psalme og Bønne bog etc.
Bibelsk Sententza
Taare-Perse samt
Elisabeth Pedersdatters Ligprædiken 0 1 0
1 Bog om adskillige Ting 0 0 8
Johanne Tyksens Forklaring
Catechisme reene melk samt
Jødernes Chronice i 3 bøgger 0 0 8
Kort udtog af de bib. Historier
den Barnhiertige Samaritan 0 1 0
Martii Spaadom 0 1 0
1 psalme Bog 0 0 8
1 dito 0 0 4___

Summa paa heele Registering 174 Rdlr. 0 Mk. 8 Sk.

Saaledes at være Passeret, tilstaaer vi med vore Hænders Underskrift.
Dato die et Loco Ut Supra.

A. Fabricius.
Peder Bogøe. Søren Nielsen.

Som Vurderings og Vitterligheds Mænd: Søren Christensen. Niels Sørensen.

Og hvilken Forretning nu findes den Følgende Auctions Forretning ved Skrevet.


Derefter blev det Forseglede Ege Skab i Forbemældte Arvingers Overværelse aabnet for nærmere at eftersee de derudi henlagde den Sal. afdødes brev Skaber, hvor da befantes:

1. Skiødet paa det Huus ved Kirke-gaarden med dertil hørende documenter.

2. Nogle smaae Bøgger og Fortegnelser den Salig afdødes til gode havende Indkom-
ster angaaende og endelig

3. Een Deel andre ubetydelige Breve, samt Trykte og Skrevne Vers med videre.
Heraf blev Nr. 1 og 3 lagt ind i Skabet igien, og Nr. 2 overleveret Sviger-Sønnen Peder Bogøe, der tilbød sig deraf at extrahere enhver Debet, som siden ved nærmere samling kunde blive Skifte-Retten forelagt til undertegnelse og udstædelse,
og blev endelig efter Arvingernes (Ønske) Auctionen over forommælte Registerede og Vurderede Efterladen Skab ansat til den 20de Maj, hvortil Placaterne forinden Skulle blive udstædte.

Datum die et loco ut Supra.
U. Haahr. Fabricius. Hans Pertou.

Peder Bogøe. Søren Nielsen.

Som Vurdering's og Vitterligheds Mænd: Søren Christensen og N. Sørensen.

Anno 1784 den 5te Aug. var Skifte-Retten i Østerherred atter forsamlede i Andsager degne Boelig for at Fremme og om mueligt at bringe til End Skab Skiftet efter afg. Sogne-Degn ibidem Jes Christensen Nybroe, efterat Dagen tilforn Skiftet efter afgangne Mad. Karen Leonhardt, Sal. Cornelii Ørsteds Efter-leverske, saaleedes var Regleret, at mand kunde see, hvad og hvor meget der kunde beregnes denne Sterf Boe til Indtægt, hvor da var tilstæde begge den Sal. afdødes Sviger-Sønner, nemlig Peder Bogøe fra grillenberg og Søren Nielsen fra Haltrup, der paa deres Hustruers vegne ere de eeneste Arvinger til den afdødes Efterladen Skab. - Blev da først Auctions Forretning med sin Paategnelse forevist, Ligesom den findes A
uctions Protocollen tilført, og dernæst blev det i aviserne Publication anmælt, der lyder Sub No. 56 i de Berlinske Tidender og Skal blive Acten tilført Sub No. a.

Og da i Følge Samme Ingen hafde mælt sig, saa blev Skiftet til Endelig Slutning foretaget, og blev da Sterf Boets Indtægt og Udgift beregnet, som Følger:

1. Boens Indtægt:
a. Auctionens Beløb efter
Forretningens Udviisning 257 Rdlr. 5 Mk. 12 Sk.
b. Fantes i penge 13 - 5 - 5 -
c. Har til gode i afg. Madame
Ørsteds Sterfboe efter Skif-
te Brevets Formælding 93 - 5 - 8 -
d. Siden indkommen af Resterende
Korn og offer penge 12 Rdlr. 5 Mk. 12 Sk.

Summa Boets Indtægt 378 Rdlr. 1 Mk. 6 Sk.

2. Boens Udgift og Besværing er
derimod følgende:
a. Modtaget i Madame Ørsteds
Sterfboe 19 Rdlr. 1 Mk. 2 Sk.
b. Sogne-Præsten hr. Fabricii
Fordring 25 - 1 - 0 -
c. Anders Lauridsen Smid til gode 0 - 4 - 10 -
d. Søren Chrestens i Andsager 0 - 3 - 10 -
e. Niels Sørensen ibid. 0 - 2 - 15 -
f. Pigen Karen Jesdaatter 3 - 2 - 0 -
g. Begravelsens Omkostning 10 - 4 - 6 -
h. Og endelig Skiftets Bekostning, som er:

1) Auctions Salarium 4 pro C.
af 257 Rixdaler, er 10 - 0 - 0 -
2) Stemplet Papiir til Auctions
Forretning 2 ark á 1 Mk. 8 Sk., er 0 - 3 - 0 -
3) Beskrivelsen 0 - 1 - 8 -

4) For Placater og sammes bekjendtgiørelse 0 - 1 - 8 -
5) Vurderings Mændene hver 3 dage á 1 Mk. 1 - 0 - 0 -
6) Skifte-Rettens Befordring 2 miile frem
og tilbage til 4 samlinger 6 - 0 - 0 -
7) For Skiftets Publication i aviserne 1 - 0 - 0 -
8) Brev Porto og Budleie 1 - 0 - 0 -
9) Skifte-Brevets Beskrivelse 3 ark 1 - 3 - 0 -
10) Skifte Salarium á 1 pro C. 2 - 5 - 0 -
11) Stempled Papiir til Skiftebrevet 1 - 3 - 0 -
12) Forlovs Penge 2 - 0 - 0 -
13) Stempled Papiir til Lodsædlerne 2 - 0 - 0 -_

Summa Udgift og Besværing 90 Rdlr. 0 Mk. 11 Sk.

Naar nu denne Udgift fradrages Fore Staaende
Boets Indtægt, nemlig 378 Rdlr. 0 Mk. 11 Sk.

bliver igien til Deeling 288 Rdlr. 0 Mk. 11 Sk.
Hvilken Beholdning deeles i mellem den afdødes
2de Døttre, saa at Peder Bogøe paa hans Hustrues
Elsebets Cecilia Nybroe hendes vegne
tilkommer det halve, nemlig 144 Rdlr. 0 Mk. 5½ Sk.
og Søren Nielsen i Haltrup paa hans
Hustrues Christiane Nybroe hendes
vegne den anden halve deel, nemlig
lige leedes 144 Rdlr. 0 Mk. 5½ -_

hvilket udgiør den foranførte Beholdning 288 Rdlr. 0 Mk. 11 Sk.
Hvad det paa Auctionen kiøbte Huus med tilhørende Kaal Jord, som er overladt til nu værende Degn, Sr. Ole Nielsen, er angaaende, da Skal ham derpaa Auctions Skiøde nærmere vorde meddeelt; dog paa hans egen Bekostning i Følge Conditionerne,
saavit Skifte-Brevet, saasnart mueligt, bliver udstædt og Lodsædlerne meddelte, og saaleedes er dette Skifte Sluttet og til Ende bragt.

Datum die et loco Ut Supra.

U. Haahr. A. Fabricius. Hans Pertou.

Peder Baagøe. Søren Nielsen.


Uddrag af artikel i Personalhistorisk Tidsskrift årgang 117 1997:

Skolereduktionen 1740 i Ribe Stift.

Ringkøbing, Holstebro, Lemvig og Varde latinskolers sidste år.

Af Carl E. Jørgensen.

I

Skolereduktionen 1740
Der var ved år 1700 60 offentlige latinskoler i Danmark. Det var i forbin­delse med reformationen blevet besluttet, at der skulle være én i hver købstad. Men skolerne lignede ikke hinanden, som skoler gør i vore dage. Den største lå ikke uv
entet i København; den havde 7 klasser; i bispebyerne lå katedralskolerne med 5 eller 6 klasser; i større provinsbyer havde skolerne 3 eller 4 klasser, men langt de fleste af skolerne havde kun én eller to klasser.
……….
III

Eleverne
……….

Varde-elever.
"Varde latinskole 1684 -1739" (C4-124 i Landsarkivet i Viborg) indeholder regnskaber for uddeling af renten af diverse kapitaler. Renterne ind­betaltes periodevis kun hvert andet år og restancer var almindelige. Det disponible beløb svingede derfor stærkt; det anvendtes i hovedsagen til indkøb af klæde. Det må antages, at forholdsvis mange elever var så kort tid i skolen, at de ikke optræder i de uregelmæssigt aflagte regnskaber. Et indtryk af manglernes omfang får man ved sammenligning med en række regnskaber 1716 - 1723 i "Varde skoles bog 1693 - 1739" (C4-125), der også omfatter kontante udbetalinger af degnepensionerne: De 4 klæderegnskaber fra perioden navngiver 29 forskellige elever, kontantregnskaberne y
derligere 16 (hvoraf dog 7 kendes fra klæderegnskaber efter 1723). Normalt deltog 15 -16 elever i uddelingerne. Skolen havde 7 skolebøger til udlån til fattige elever og et bibliotek på 45 bøger, foruden 30 disputatser (C4-863, 15/6 1739).
32 af de 113 elever, der kendes fra skolens regnskaber 1701 - 40, nåede frem til universitetet, heraf 7 via andre skoler og 1 som privatist. Målt på den måde er det den største af de fire skoler. For 4 af de 24 studenter, der kom direkte fra Varde kan der ikke siges noget om længden af sko­legangen. 4 afrundede deres uddannelse med blot 2-3 år i skolen, mens 13 - 14 gik der 10 år eller mere; Jes Nybro (nr. 40) brugte 15 år på at tilegne sig pensum, og da han ikke anføres meddimissionsskole i universi­tetsmatriklen, kan det endda være, at han måtte sig lade dimittere privat for ikke at tilføje skolen nogen forsmædelse, hvis han blev afvist; han optoges kun »cum conditionea, på prøve. Omvendt nævner matriklen en
Jens Christiansen Clausen som student fra Varde 1729. Han var søn af konsumptionsforvalteren i Ribe og blev kapellan i Emmerlev, men optræder ikke i skolens regnskaber.
.…….
40. Jes Christensen Nybro (søn af Christen Nybro, "en fattig mand, lever i armod" (Skat 1700); han døde 1718 (kb); bror til nr. 79). Født 1705, elev 1713 - 27, student 1727 uden stedsangivelse og "cum conditione", på prøve.
……….
79. Niels Christensen Nybro (bror til nr. 40). Født 1711 (kb). Elev 1723 - 33, student 1733.
……….

Quellenangaben

1

Datenbank

Titel
Beschreibung
Hochgeladen 2005-09-13 15:06:28.0
Einsender user's avatar John Ahrenkiel
E-Mail jonkiel@webspeed.dk
Zeige alle Personen dieser Datenbank

Herunterladen

Der Einsender hat das Herunterladen der Datei nicht gestattet.

Kommentare

Ansichten für diese Person